Bålhytter, shelters, trævarer

Bålhytter, shelters og andre trævarer

Savværk i Herning og omegn: bålhytter, shelters og andre trævarer

Hos Entreprenør og Anlægsgartner Bruno Green råder vi over et stort savværk, som vi udnytter til at skære trævarer til diverse trækonstruktioner. Her kan du som privatperson, erhvervsdrivende eller institution få skåret trævarer til et kommende shelter, en bålhytte eller lignende trækonstruktioner. Vi benytter os altid af lærketræ, men vi tilbyder også lønskæring til dig, der allerede har andet træ, som du ønsker skåret efter dine mål. Vores savværk er tilgængelig for kunder i Herning, Ringkøbing, Skjern, Tarme, Varde og andre omkringliggende byer. Velkommen til.

Tilføj en bålhytte til haven eller institutionen

Der er noget helt særligt over at have en bålhytte i sit uderum, hvor man sammen med venner, kollegaer eller institutionens børn kan nyde varmen fra et knitrende bål. Bålhytten gør det muligt for jer at være i læ, mens I laver lækkert mad over bål, synger bålsange eller nyder en fyraftensøl i skønne omgivelser. Hos Entreprenør & Anlægsgartner Bruno Green har vi stor erfaring med at bygge og opføre bålhytter samt at hjælpe gør-det-selv-folk med at få skåret træ på mål til anledningen.

Vi har derfor også lært en hel del om selve byggeprocessen over årene, og vi vil her give nogle råd til, hvad man bør være opmærksom på, når man vil bygge sin egen bålhytte. Sikkerhed er naturligvis alfa og omega, når man skal bygge og placere en bålhytte, så tag gerne nogen med på råd, hvis du har spørgsmål.

  • Det rette sted

    Når du skal finde et godt sted til din bålhytte, skal du sørge for, at det er væk fra træer, buske og andre brandfarlige materialer. Her bør du også tjekke lokale forskrifter og regler for bål og åben ild i dit lokalområde.

  • Vælg de rette materialer

    Det er vigtigt, at man udelukkende bruger materialer, der er egnet til formålet – derfor ingen plastik eller andre letantændelige stoffer. Vi kan hjælpe dig med at vælge den rette træsort, hvis du er i tvivl.

  • Byg hytten korrekt

    Dette kan virke selvsigende, men det er vigtigt, at man tager konstruktionen af bålhytten alvorligt. Bålhytten skal være stabil og have et sikkert fundament, så den kan modstå vind og vejr.

  • Vær opmærksom på sikkerhed

    Du skal altid have en slukningskilde tæt på, når du bruger bålhytten. Det kan fx være en spand med vand eller sand. Husk også at slukke bålet fuldstændigt, inden du forlader stedet og hold løbende øje med, at bålet er under kontrol.

Shelter – naturen kalder

Du har garanteret besøgt en shelter et par gange eller tre i løbet af dit liv. De er oftest at finde i parker og skove rundt omkring i landet, hvor man kan leje dem for en nat eller to for at bruge dem til overnatning. Efterhånden er shelters dog også blevet populære installationer på private adresser eller institutionsadresser, hvor man ønsker at skabe et helt særligt uderum.

Vi har hos Entreprenør & Anlægsgartner Bruno Green hjulpet med at bygge mange shelters over årene, og vi vil også hellere end gerne hjælpe dig med at få etableret et skønt shelter på din grund. Du kan enten overlade hele processen til os eller blot bede os om at skære dit træ efter mål, så du kan få lov at bygge shelteren som et gør-det-selv-projekt.

Her er et par gode råd, hvis du ønsker selv at påtage dig opgaven. Du er mere end velkommen til at tage os med på råd, når du får skæret dine trævarer hos os.

  • Vælg den rette placering

    Når du skal vælge et sted til dit shelter, er det vigtigt, at du vælger et fladt område. Områder med skråninger vil gøre din shelter ustabilt og farligt.

  • Vær opmærksom på lokale forskrifter og byggetilladelser

    Alt efter, hvor stor din shelter skal være kan du få brug for en byggetilladelse. Hvis du derudover vil have en bålplads i forlængelse af din shelter, skal du huske at tjekke lokale forskrifter for åben ild.

  • Tænk på vind, vejr og lysforhold

    Når du bygger din shelter, skal du tænke over, om du helst vil have aftensol eller morgensol. Hvis du vælger at placere mod nordvest, får du masser af aftensol og meget sjældent vind i løbet af sommeren.

Få et uforpligtende tilbud på trævarer i dag

Hos Entreprenør & Anlægsgartner Bruno Green står vi klar til at levere kvalitetssikre trævarer og byggerier til private, institutioner og erhvervsdrivende i Herning og omegn. Kontakt os i dag og modtag et uforpligtende tilbud på din næste shelter eller bålhytte – vi ser frem til at tage del i processen.

Få et godt tilbud

Ring på +45 26 54 15 40 eller send os en besked